Dimissionstale 2016

114 lærere blev i år færdige fra læreruddannelsen i Haderslev. Her er hvad jeg sagde til dem.

Kære studieadministrative leder, kære kolleger, mine damer og herrer; og først og fremmest: kære dimittender!

Hjertelig til lykke!

Vi er her i dag for at fejre jeres dimission. Det betyder jeres bortsendelse. Hvis man slår ordet op i en god ord-bog, kan man læse at der er to forskellige måder at bruge det på. Man kan sige: ”I dimitterer fra læreruddannelsen”. Men man kan også sige: ”læreruddannelsen dimitterer jer”. I den anden sætning er det altså os der gør noget ved jer. Vi sender jer bort. Og det gør vi fordi I er klar til det. Det fremgår af det stykke papir I får overrakt lige om lidt. I har gjort det I skulle.

Men som en af vores lektorer her på læreruddannelsen engang sagde: »Fri os for folk der kun gør det de skal!«

Velkomst til nye "digitale" studerende

Det var en stor fornøjelse at få lov til at byde velkommen til de 70 nye studerende som i år
er blevet optaget på "den delvis digitale læreruddannelse" i Haderslev. Læs hvad jeg sagde til dem.

Dagens citat

Tankevækkende. Shavit-citatet nedenfor er fra 1999 og beskriver en tradition i angloamerikansk børnelitteratur - men det er måske ikke så svært at finde et par danske eksempler.

[…] by now there are many texts for children that address adults, as it were, over the shoulder of their child adressees. Thery are all rife with pseudophilosophical and pseudopsychological statements, which adults allegedly like to find in books for children. I doubt very much whether these statements would be at all acceptable in books for adults; I have a strong hunch that they would not. They have become almost mandatory, however, in children's books whose writers think that they should address parents or other adults who might read the text to the child. Personally I must admit that I find this thinly disguised genre of books for children that actually address adults quite tiresome. It appears to have become a channel for conveying simple and oversimplified messages, which seemingly conceal deeper thoughts that secure adult enjoyment of the texts but cannot be conveyed in books for adults. (Z. Shavit, The Double Attribution of Texts for Children and How It Affects Writing for Children. In: S.L. Beckett (ed.), Transgressing Boundaries: Writing for a dual audience of children and adults (pp. 83-98). New York: Garland 1999, p. 94).

Debatindlæg om den nye læreruddannelse

Har forfattet et lille debatindlæg til Dansklærerforeningens hjemmeside. Det kan læses her.

Snørkelluksus eller kuturarv?

I en digitaliseret verden, hvor 'interaktionskompetence', 'kritisk kompetence' og diskussionen om mediernes socialiseringspotentiale, dukker debatten om håndskrivningens fremtid af og til op. Dog mest med en konstatering om at 'de gamle dage er forbi'. Således bragte Politiken for relativt nylig en historie om at skråskriften er ved at forsvinde. Anderledes syd for grænsen. Skolevæsenet i Hamborg gjorde det hen over sommeren muligt for lærere i grundskolen helt at fravælge den såkaldte Ausgangsschrift (svarende til det vi på dansk kalder grundskrift) og lade eleverne selv udvikle bogstavbindinger - og dermed dermed deres egen håndskrift.

Den pædagogiske diskussion er i gang på højtryk - her et eksempel på hvordan debatten tager sig ud på Spiegel Online - overskriften er signede: "Snørkelluksus eller kulturarv?". Der er i mange menneskers (og vil ikke kun tyskeres?) bevidsthed stadig en sammenhæng mellem håndskrivning og dannelse. "Bliver håndskriften simpel, bliver tænkningen det også" er et af de argumenter som traditionalisterne benytter sig af. I øvrigt er det signede at modstanderne af en forenklet skriveundervisning hvor den sammenbundne grundskrift helt springes over, bruger kulturelle argumenter. Tilhængernes argumenter er pædagogiske og psykologiske. Blandt andet fremhæver de det unyttige i at lære at skrive to gange: det kan angiveligt føre til en retardering af skriveudviklingen. (At undgå en sådan retardering er jo netop hele ideen med en grundskrift eller 'udgangsskrift' og herhjemme et af Clemenstraditionens vigtigste argumenter mod skråskriften).

Siden 1958 har man i Tyskland en latinsk Ausgangsschrift der findes i flere redigerede udgaver - Spiegel Online har skriftprøver her. Som det kan ses, er der ikke langt til den Clemenske grundskrift der er blevet standarden i Danmark - selv om der også kan findes træk fra den mere gammeldags 'skråskrift'.

Ligheden til trods, er den tyske skoleskrifts historie noget anderledes end vores. Således taler tyskere specifikt om en "latinsk" skrift fordi tidligere tiders systemer - heriblandt den både elskede og forhadte Sütterlinskirft, som det nazistiske regime forbød i 1941 - byggede på tyske bogstavformer som afviger meget fra de standardiserede latinske, og i dag kun kan læses af særligt trænede. I Danmark forsvandt lignende skrifter stort set allerede i løbet af 1800-tallet.

Vurdering af lærmidler

Videncentret læremiddel.dk har samlet links til forskellige modeller til læremiddelanalyse. Mange af modellerne vil være anvendelige i forbindelse med opgaver og undervisning. Samlingen kan ses her: http://www.laeremiddel.dk/content/dk2/laremiddeldk/viden_om/vurdering_af_laremidler .

Dog skal man være forsigtig på et punkt: Selv om et antal nyttige og velafprøvede modeller er samlet her, bliver tænkningen bag modellerne ikke præsenteret, i hvert fald ikke i detaljer. Når man har fundet en egnet model, må man derfor dykke ned i kilderne for at få en ide om grundlaget.

Der er i øvrigt sket meget på områddet læremiddelvurdering. For ikke så mange år siden var den slags overladt til amtscentrenes personale og skolernes fagudvalg. Igennem de seneste år er der sket en systematisk opsamling og vurdering af viden på området så enhver kan finde hjælp og inspiration til at (analysere og) vurdere et nyt læremiddel.

Genrepædagogik i Kolding

I går startede projektet BRAMS - Brændkjærskolen arbejder med sprog - for alvor med et møde mellem otte lærere fra skolen og syv af os læreruddannere. Projektet bygger på erfaringer fra tidligere projekter med pædagogisk brug af genrepædagogik på blandet andet Knutbyskolan ved Stockholm og Sølystskolen i Silkeborg (hvis arbejde med genrepædagogik er blevet omtalt i Folkeskolen).

Selv bliver jeg knyttet til overbygningen, og det er tanken at de lærerstuderende på specialiseringsdelen rettet mod mellem- og sluttrin næste år skal inddrages i projektet og på forskellige niveauer have kontakt til to syvendeklasser på Brændkjæskolen. Det vil give os en unik mulighed for ar arbejde sammen med en skole uafhængigt af praktikkens (nødvendige, men mange) bestemmelser og regler.

Projektet fortsætter i næste uge hvor afdelingsteamene mødes og træffer aftaler om konkrete forløb, aktiviteter med mere. De første mindre forløb skal helst være afsluttet inden efterårsferien, og vi satser i øjeblikket på at der også i resten af skoleåret kan skabes forbindelse mellem folkeskole og læreruddannelse, fx gennem udveksling og afprøvning af elevtekster og læremidler samt gennem gæstelærerbesøg på læreruddannelsen.

Mere følger...

Nu med danskfaglige link

Jeg er begyndt at samle forskellige relevante link sammen - det er endnu lidt primitivt, men jeg arbejder på sagen. Vælg "Danskfaglige link" i menuen foroven.

Undervisning "i", "med" og "om"

Det er en gammel traver som igen blev aktuel i dagens undervisning i området medier på første årgang. Hvilken præposition skal man bruge hvornår?

Eksemplet var computerspil, og spørgsmålet gik på hvorfor Christine Pilegaard Larsen tilsyneladende går ud fra en undervisning "i" computerspil og ikke "med" computerspil (se Pilegaard Larsen 2009: kap. 4). Spørgsmålet er fortrinligt, og svaret er at hun uden videre taler om en undervisning "i" computerspil fordi en undervisning "med" computerspil kan være (og oftest er) undervisning "i" noget andet: Hvis man for eksempel bruger et didaktisk computerspil i læse- og skriveundervisningen, er der jo tale om undervisning "i" læsning og skrivning.

Planlægningsskema

Mål, fagligt stof, faglige aktiviteter, arbejdsformer og evalueringspunkter - fem kategorier som mine studerende tit er blevet plaget med. Jeg har prøvet at sætte 'undertekster' på mit didaktiske planlægningsskema.

Vurdering af børne- og ungdomslitteratur

Oprindelig et kort arbejdspapir brugt på et efteruddannelseskursus om litteratur i overbygningen. Langt fra alt hvad man skal vide om vurdering af børne- og ungdomslitteratur, men måske kan noget af det bruges som inspiration.

Sprogsyn og fagsyn

Foranlediget af et spørgsmål fra Mette forsøger jeg at skrive et par (forhåbentlig) afklarende afsnit om begrebet sprogsyn.

Læseform mellem oplevelse og fortolkning

I de seneste lektioner og de seneste opgaver har vi beskæftiget os meget med den fiktive læseform. Jeg skrev forleden indledning til en artikel om oplevelse og fortolkning ud fra det berømte spørgsmål:

Kan fortolkningen ødelægge oplevelsen?

Jeg fik lyst til at stille modspørgsmålet:

Kan oplevelsen ødelægge fortolkningen?

Begrebet motiv i litteraturen

Ved fremlæggelserne i min gruppe i B32 dukkede begrebet motiv op flere gange, og min respons viste at jeg plejer at bruge begrebet på en lidt anden måde end oplægsholderne. Her får I et referat af en hastig research.