Sprogsyn og fagsyn

Foranlediget af et spørgsmål fra Mette forsøger jeg at skrive et par (forhåbentlig) afklarende afsnit om begrebet sprogsyn.

En lærers sprogsyn

Det fungerer ikke altid sådan at en lærer "har" et bestemt sprogsyn som han/hun uanset hvad tager udgangspunkt i. Men læreren kan bruge begrebet sprogsyn når han/hun

• sætter mål ved at fortolke faghæftets trin- og slutmål og ud fra disse fx formulere læringsmål ud fra det Wolfgang Klafki kalder undervisningens tematiske struktur (se fx Gudjons 2008, kap. 9),
• planlægger den konkrete undervisning i faget, fx ud fra overvejelser om rækkefølgen i stoffet, om undervisningen skal være induktiv eller deduktiv etc.,
• analyserer og vurderer undervisningsmaterialer, som alle vil være båret af et bestemt sprogsyn.

Sprogsynet er svaret på spørgsmålet: Hvad er sprog? Der er overordnet set to svar på spørgsmålet.

Det formelle sprogsyn
Svarer man at sproget er et system eller en struktur (af lyde, ord og sætninger, fx), taler man om et formelt sprogsyn. Noam Chomsky, som er faderen til det man kalder den generative lingvistik, opfatter eksempelvis sproget som et system af regler. Det som jeg har kaldt "latingrammatikken" i mine slides, og som er en ældre form for grammatik, hører til samme kategori.

Undervisning ud fra dette sprogsyn vil tit koncentrere sig om systematisk gennemgang af grammatiske strukturer. Målene vil gå på at eleven skal vide noget om grammatiske strukturer, kunne anvende disse og tale om disse med grammatikkens fagsprog. Respons på elevtekster vil koncentrere sig om tekstens grammatiske korrekthed, især på områder som stavning, bøjning, tegnsætning og sætningsopbygning. Vurderingen går på om eleven kender og overholder sprogets regler.

Undertiden taler man også om et strukturelt sprogsyn eller et grammatisk sprogsyn. Hvis man bruger begreberne i overensstemmelse med tankegangen her, er disse varianter af (eller blot andre ord for) det formelle sprogsyn.

Det funktionelle sprogsyn

Svarer man omvendt at sproget er et redskab til at udveksle informationer og udtykke tanker følelser etc. - såvel som et middel til at skabe, ændre og opretholde sociale relationer, så er sprogsynet et funktionelt sprogsyn. M.A.K. Halliday og den funktionelle lingvistik hører til denne kategori. Her ses sproget ikke som et system af regler, men som en ressource. Sproget er til for at skabe mening og består af "et netværk af relationer" (som formuleret i Frandsen et al. 2002: 15). Grosbøll og Zimmer Wrangs grammatikbøger bygger på et sådant sprogsyn. I indledningen til mellemtrinsbogen hedder det fx:

Selv om det undertiden kan synes sådan, er grammatikken ikke primært en forskrift eller regelsamling. Den er derimod et mulighedsrum for måder at udtrykke sig på (Grossbøll & Zimmer Wrang 2010: 11-12).

Dette er et klart eksempel på et funktionelt sprogsyn, og citatet viser samtidig at der ikke er en modsætning mellem system og funktion. Den af Halliday inspirerede tradition kaldes faktisk tit systemisk-funktionel-lingvistik (SFL). Så selv om fokus er på sproget i brug, ligger der i højeste grad et system bag.

Undervisning ud fra et funktionelt sprogsyn vil tage udgangspunkt i den konkrete kommunikationssituation, hvor teksternes formål (og dermed genre) typisk vil være i fokus. Responsen og vurderingen af en elevtekst tager her udgangspunkt i hvorvidt teksten opfylder kommunikationens formål. Det betyder ikke at stavning og tegnsætning etc. er ligegyldigt, for de kan også bidrage til tekstens funktion i en bestemt sammenhæng. Men det overordnede spørgsmål vedbliver at være: Fungerer denne tekst?

Sprogpragmaikken, hvis hovednavne er J.L. Austin og J. Searle, udgør en stor del af baggrunden for SFL, og der findes også en pragmatisk inspireret tradition for sprogbrugsanalyse, som ikke trækker på begreberne fra SFL. Den kan I se et eksempel på i Galberg Jacobsen & Skyum-Nielsen 2007 (den røde bog), i kapitlet "Sprogbrugsanalyse".

Når man taler om et kommunikativt sprogsyn, hvilket kan forekomme, er det tit en anden betegnelse for det funktionelle sprogsyn. Men bemærk at man i pædagogikkens verden bruger ordene kommunikation og kommunikativ kompetence i en anden sammenhæng hvor de ikke er knyttet til undervisning i sprog.

Sprogsyn og fagsyn

Der er undertiden en sammenhæng mellem synet på sproget og det overordnede syn på danskundervisningen. Forskellige opfattelser af hvad danskfaget er, kalder undertiden på bestemte sprogsyn. En naturlig fortsættelse af diskussionen om sprogsyn er derfor diskussionen af fagsyn - som jeg vender tilbage til senere.

Litteratur

Frandsen, F., H. Halkier & W. Johansen (2002). Net>værk. Introduktion til international erhvervskommunikation. Århus: Systime.

Galberg Jacobsen, H. & P. Skyum-Nielsen (2007). Dansk sprog. En grundbog. 2. udgave. Kbh.: Schønberg.

Grosbøll, J. & J. Zimmer Wrang (2010). Grammatik i dansk. Bevidste sproglige erfaringer på mellemtrinnet. Århus: Academica.

Gudjons, H. (2008). Pädagogisches Grundwissen. Bad Heilbrunn: Verlag Julius Klinkhardt.