Videncentret læremiddel.dk har samlet links til forskellige modeller til læremiddelanalyse. Mange af modellerne vil være anvendelige i forbindelse med opgaver og undervisning. Samlingen kan ses her: http://www.laeremiddel.dk/content/dk2/laremiddeldk/viden_om/vurdering_af_laremidler .
Dog skal man være forsigtig på et punkt: Selv om et antal nyttige og velafprøvede modeller er samlet her, bliver tænkningen bag modellerne ikke præsenteret, i hvert fald ikke i detaljer. Når man har fundet en egnet model, må man derfor dykke ned i kilderne for at få en ide om grundlaget.
Der er i øvrigt sket meget på områddet læremiddelvurdering. For ikke så mange år siden var den slags overladt til amtscentrenes personale og skolernes fagudvalg. Igennem de seneste år er der sket en systematisk opsamling og vurdering af viden på området så enhver kan finde hjælp og inspiration til at (analysere og) vurdere et nyt læremiddel.
Ingen kommentarer:
Send en kommentar