Begrebet motiv i litteraturen

Ved fremlæggelserne i min gruppe i B32 dukkede begrebet motiv op flere gange, og min respons viste at jeg plejer at bruge begrebet på en lidt anden måde end oplægsholderne. Her får I et referat af en hastig research.


'Motiv' - i en anden betydning

Først faldt jeg over Anna-Marie Hansens hjemmeside. Hun er dansklærer på læreruddannelsen i Jelling, og hendes dansk-hjemmeside har  en fin beskrivelse af begrebet motiv, hvor hun henviser til litteratur som I enten har stående på hylden eller hurtigt kan finde på vores pædagogiske bibliotek. Af Anna-Marie Hansens sammenfatning ser man at Litteraturhåndbogen, Peter Heller Lützen og Lars Handesten har definition der minder om hinanden - i det mindste når man ser på deres eksempler. Peter Heller Lützens definition er dog, når han skal formulere den med ord, noget bredere end de andre. Hansens fjerde kilde, Gunnar Jakobsens bog om Cecil Bødker, skiller sig ud ved at forstå motivbegrebet meget bredt. Hans forståelse af motiv minder mere om det andre ville kalde emne. I undervisningsvejledningen i Fælles Mål 2009 får definitionsproblemet et afsnit: "Det er langtfra let altid at holde en teksts emne, tema og motiv ude fra hinanden. Der er tale om bløde overgange, og ofte er tekster fælles om både emne, tema og motiv og i øvrigt også genre" (s. 54).

Det hjælper os jo ikke så meget, så jeg fandt en forholdsvis autoritativ kilde i form af Gero von Wilpert, Sachwörterbuch der Literatur (8. udg., Stuttgart: Kröner 2001) som definerer motiv i modsætning til stof: Motivet er "en strukturel indholdsmæssig enhed i form af en typisk, betydningsfuld situation, som omfatter almene tematiske forestillinger, og kan blive ansatspunkter for menneskeligt oplevelses- og erfaringsindhold i symbolsk form" (s. 533, min 'oversættelse' - sorry). Motiverne forbinder sig ofte til bestemte genrer. Von Wilpert giver som eksempler bl.a. afskedsmotivet og ensomhedsmotivet i lyrikken og ringprøven i eventyret. Der findes motiver som er særligt knyttet til bestemte forfatterskaber og perioder, mens andre genfindes mange steder i historien og i mange landes litteraturer. Desuden har enkelte motiver praktisk talt dannet deres helt egen genre - von Wilpert eksepmplificerer ikke, men mon ikke robinsonaden er et sådant tilfælde?

De forskellige steder er der altså enighed om at emne og stof er de mest konkrete kategorier, og tema den mest abstrakte. Motiv ligger et sted midt imellem. Man vil altid kunne genfinde et motiv i andre tekster og taler derfor typisk om at en tekst "bruger" eller "betjener sig af" eller "nyfortolker" et kendt motiv.

Sagen kompliceres af at selve ordet motiv som bekendt bruges på andre måder - også i litteraturen, fx: 1) personers (eller sågar forfatterens) anledning til at gøre (eller skrive) noget bestemt, hvilket svarer til den daglige brug af ordet (jf. "motiv for mord"); 2) et tilbagevendende ord eller en tilbagevendende frase der fungerer nogenlunde på samme måde som et motiv i musikken (jf. fx "ledemotiv"). Men det der interesserer, er naturligvis den specifikt litterære brug af begrebet.