Undervisning "i", "med" og "om"

Det er en gammel traver som igen blev aktuel i dagens undervisning i området medier på første årgang. Hvilken præposition skal man bruge hvornår?

Eksemplet var computerspil, og spørgsmålet gik på hvorfor Christine Pilegaard Larsen tilsyneladende går ud fra en undervisning "i" computerspil og ikke "med" computerspil (se Pilegaard Larsen 2009: kap. 4). Spørgsmålet er fortrinligt, og svaret er at hun uden videre taler om en undervisning "i" computerspil fordi en undervisning "med" computerspil kan være (og oftest er) undervisning "i" noget andet: Hvis man for eksempel bruger et didaktisk computerspil i læse- og skriveundervisningen, er der jo tale om undervisning "i" læsning og skrivning.

Denne forskel er nok den grundlæggende, men den tredje præposition, "om", skal også med: Undervisning "om" computerspil kunne dreje sig om genrens historie eller typologier, og ville dermed kunne kaldes en undervisning "i" genrer eller genrers historier.

I forbindelse med planlægningsskemaet, som jeg skrev om i går, bliver det tydeligt når man ser på kolonnen "faglige mål" i sammenhæng med "fagligt stof". Hvis jeg bruger spillet Pixeline - lær at stave med de små, er målet at de skal lære at stave, ikke at de skal lære noget om computerspil - altså "i" stavning, "med" computerspil.

Planlægningsskemaet gav også anledning til nærmere overvejelser om kategorien fagligt stof - og det synes at være et af de punkter hvor skemaet er lidt utydeligt. "Fagligt stof" er nærmest tænkt som den tekst (i allerbredeste forstand, hvor stort set alting tæller med) der undervises i, med og om. Men det skaber visse problemer. Det mest åbenlyse er hvordan man så skelner mellem læremiddel og indhold. Der er med andre ord ikke indbygget en skelnen mellem "i" og "med" i kategorien fagligt stof.

Så den leverer Jank og Meyer i klassikeren Didaktische Modelle. Et berømt eksempel er "pindsvinet i biologitimen", som i min dårlige oversættelser lyder således: "Læreren bringer et udstoppet pindsvin med til biologitimen og roder eleverne ind i en samtale om dette pindsvin. Pindsvinet bliver rakt rundt mellem eleverne. De kan nøje betragte det og føle den bløde underpels. Hvad er denne times indhold? Er det det medbragte pindsvin? Helt sikkert ikke. For det er jo kun et stykke natur, udstoppet med træuld og ståltråd. Dette anskuelsesmateriale eller "medium" bliver først indhold når det lykkes læreren at involvere sine elever i en samtale om dette pindsvin, eller når det lykkes hende at bringe eleverne selv til målrettet, undervisningsrelevant handlen. "Indhold" er altså det som er blevet frembragt [erarbeitet] af læreren og eleverne, eller som skal frembringes. Også en afstikker fra temaet eller en disciplinkonflikt som dukker op i timen, hører dermed til timens indhold." (Jank & Meyer 2009: 52 - min oversættelse).

Det får Jank og Meyer til at skelne imellem tema og indhold. Temaet "bliver givet af retningslinjerne, skolebogen, læreren og/eller eleverne", og "accentuerer undervisningsgenstanden med henblik på timens målsætning". Altså: temaet kan findes i faghæftet, i lærebogen eller i lærerens og elevernes bevidsthed. Indholdet, derimod, bliver først skabt "gennem lærerens og elevernes metodiske handlen", og "accentuerer undervisningsgenstanden med henblik på undervisningsprocessen". Derfor kan de berømte didaktikere konstatere at undervisningsindholdet "ikke er en 'ting' som eksisterer et eller andet sted uden for undervisning og bliver bragt ind i klasseværelset af læreren, men er resultatet af en arbejdsproces". (Jank & Meyer 2009: 53 - min oversættelse).

Og det er vigtigt at der ikke er tale om akademiske spidsfindigheder som højst kan have visse almendidaktikeres interesse. Hvis man arbejder ud fra det mål at eleverne skal "karakterisere og kunne anvende forskellige generer inden for fiktion og ikke-fiktion" (trinmål efter 6. klasse), så er dette trinmål med til at bestemme timens tema. Men en vellykket undervisning vil i den situation bygge på, skabe og udvide en forståelse hos eleverne for forskellige genrer, fx ved at de arbejder med computerspil. Denne forståelse er undervisningens indhold. Med alle forbehold for at jeg har forsimplet for meget, selvfølgelig.

Litteratur
Jank, W. og H. Meyer 2009. Didaktische Modelle. 9. Auflage. Berlin: Cornelsen.
Pilegaard Larsen, C. 2009. Medier og medieundervisning. 2. udgave. Kbh.: Gyldendal.