Snørkelluksus eller kuturarv?

I en digitaliseret verden, hvor 'interaktionskompetence', 'kritisk kompetence' og diskussionen om mediernes socialiseringspotentiale, dukker debatten om håndskrivningens fremtid af og til op. Dog mest med en konstatering om at 'de gamle dage er forbi'. Således bragte Politiken for relativt nylig en historie om at skråskriften er ved at forsvinde. Anderledes syd for grænsen. Skolevæsenet i Hamborg gjorde det hen over sommeren muligt for lærere i grundskolen helt at fravælge den såkaldte Ausgangsschrift (svarende til det vi på dansk kalder grundskrift) og lade eleverne selv udvikle bogstavbindinger - og dermed dermed deres egen håndskrift.

Den pædagogiske diskussion er i gang på højtryk - her et eksempel på hvordan debatten tager sig ud på Spiegel Online - overskriften er signede: "Snørkelluksus eller kulturarv?". Der er i mange menneskers (og vil ikke kun tyskeres?) bevidsthed stadig en sammenhæng mellem håndskrivning og dannelse. "Bliver håndskriften simpel, bliver tænkningen det også" er et af de argumenter som traditionalisterne benytter sig af. I øvrigt er det signede at modstanderne af en forenklet skriveundervisning hvor den sammenbundne grundskrift helt springes over, bruger kulturelle argumenter. Tilhængernes argumenter er pædagogiske og psykologiske. Blandt andet fremhæver de det unyttige i at lære at skrive to gange: det kan angiveligt føre til en retardering af skriveudviklingen. (At undgå en sådan retardering er jo netop hele ideen med en grundskrift eller 'udgangsskrift' og herhjemme et af Clemenstraditionens vigtigste argumenter mod skråskriften).

Siden 1958 har man i Tyskland en latinsk Ausgangsschrift der findes i flere redigerede udgaver - Spiegel Online har skriftprøver her. Som det kan ses, er der ikke langt til den Clemenske grundskrift der er blevet standarden i Danmark - selv om der også kan findes træk fra den mere gammeldags 'skråskrift'.

Ligheden til trods, er den tyske skoleskrifts historie noget anderledes end vores. Således taler tyskere specifikt om en "latinsk" skrift fordi tidligere tiders systemer - heriblandt den både elskede og forhadte Sütterlinskirft, som det nazistiske regime forbød i 1941 - byggede på tyske bogstavformer som afviger meget fra de standardiserede latinske, og i dag kun kan læses af særligt trænede. I Danmark forsvandt lignende skrifter stort set allerede i løbet af 1800-tallet.

Vurdering af lærmidler

Videncentret læremiddel.dk har samlet links til forskellige modeller til læremiddelanalyse. Mange af modellerne vil være anvendelige i forbindelse med opgaver og undervisning. Samlingen kan ses her: http://www.laeremiddel.dk/content/dk2/laremiddeldk/viden_om/vurdering_af_laremidler .

Dog skal man være forsigtig på et punkt: Selv om et antal nyttige og velafprøvede modeller er samlet her, bliver tænkningen bag modellerne ikke præsenteret, i hvert fald ikke i detaljer. Når man har fundet en egnet model, må man derfor dykke ned i kilderne for at få en ide om grundlaget.

Der er i øvrigt sket meget på områddet læremiddelvurdering. For ikke så mange år siden var den slags overladt til amtscentrenes personale og skolernes fagudvalg. Igennem de seneste år er der sket en systematisk opsamling og vurdering af viden på området så enhver kan finde hjælp og inspiration til at (analysere og) vurdere et nyt læremiddel.

Genrepædagogik i Kolding

I går startede projektet BRAMS - Brændkjærskolen arbejder med sprog - for alvor med et møde mellem otte lærere fra skolen og syv af os læreruddannere. Projektet bygger på erfaringer fra tidligere projekter med pædagogisk brug af genrepædagogik på blandet andet Knutbyskolan ved Stockholm og Sølystskolen i Silkeborg (hvis arbejde med genrepædagogik er blevet omtalt i Folkeskolen).

Selv bliver jeg knyttet til overbygningen, og det er tanken at de lærerstuderende på specialiseringsdelen rettet mod mellem- og sluttrin næste år skal inddrages i projektet og på forskellige niveauer have kontakt til to syvendeklasser på Brændkjæskolen. Det vil give os en unik mulighed for ar arbejde sammen med en skole uafhængigt af praktikkens (nødvendige, men mange) bestemmelser og regler.

Projektet fortsætter i næste uge hvor afdelingsteamene mødes og træffer aftaler om konkrete forløb, aktiviteter med mere. De første mindre forløb skal helst være afsluttet inden efterårsferien, og vi satser i øjeblikket på at der også i resten af skoleåret kan skabes forbindelse mellem folkeskole og læreruddannelse, fx gennem udveksling og afprøvning af elevtekster og læremidler samt gennem gæstelærerbesøg på læreruddannelsen.

Mere følger...

Nu med danskfaglige link

Jeg er begyndt at samle forskellige relevante link sammen - det er endnu lidt primitivt, men jeg arbejder på sagen. Vælg "Danskfaglige link" i menuen foroven.

Undervisning "i", "med" og "om"

Det er en gammel traver som igen blev aktuel i dagens undervisning i området medier på første årgang. Hvilken præposition skal man bruge hvornår?

Eksemplet var computerspil, og spørgsmålet gik på hvorfor Christine Pilegaard Larsen tilsyneladende går ud fra en undervisning "i" computerspil og ikke "med" computerspil (se Pilegaard Larsen 2009: kap. 4). Spørgsmålet er fortrinligt, og svaret er at hun uden videre taler om en undervisning "i" computerspil fordi en undervisning "med" computerspil kan være (og oftest er) undervisning "i" noget andet: Hvis man for eksempel bruger et didaktisk computerspil i læse- og skriveundervisningen, er der jo tale om undervisning "i" læsning og skrivning.

Planlægningsskema

Mål, fagligt stof, faglige aktiviteter, arbejdsformer og evalueringspunkter - fem kategorier som mine studerende tit er blevet plaget med. Jeg har prøvet at sætte 'undertekster' på mit didaktiske planlægningsskema.

Vurdering af børne- og ungdomslitteratur

Oprindelig et kort arbejdspapir brugt på et efteruddannelseskursus om litteratur i overbygningen. Langt fra alt hvad man skal vide om vurdering af børne- og ungdomslitteratur, men måske kan noget af det bruges som inspiration.